-
Nyheder
Må vi bede om din e-mailadresse?
Oksbølby.dk er i gang med at indsamle alle e-mailadresser i Vrøgum og Oksbøl. Indsamlingen har kun ét formål…at kunne informere hurtigt og effektivt om, hvad der sker i Oksbøl, Vrøgum og omegn. F.eks.:
- Gymnastikopvisninger
- Koncerter
- Kunstudstillinger
- Og meget mere.
Oksbølby.dk forpligter sig til:
- Kun at udsende én e-mail hver måned
- Kun at fremsende information om aktiviteter, herunder events i Oksbøl, Vrøgum og omegn samt nyheder fra Oksbølby.dk
- Ikke at fremsende reklamer
- Ikke at fremsende indhold, som kan virke an stødende
- Ikke at overdrage e-mailadressen til 3. part
- Senest en uge efter borgerens henvendelse at fjerne e-mailadressen fra maillisten, såfremt dette må ønskes
KLIK HER og send os din e-mailadresse
Orla og Spar i Vrøgum blev tildelt kvartalsbuketten
Fredag den 30. marts overraskede bestyrelsen i Oksbølby.dk Orla og hans personale i Spar i Vrøgum. Flere medlemmer anbefalede at kvartalsbuketten gik til Orla og Co og bestyrelsen overrakte blomster fra Karens Blomster og et gavekort fra Andelskassen. Følgende motivation fulgte med:
"Orla, du og dit personale har leveret en enestående indsats i arbejdet med at drive og udvikle butikken her i Vrøgum. I har været kreative og har præsenteret aktiviteter, som man normalt ikke ser i relation til en lille butik. I har inddraget nye medier i kommunikationen og så har I - og det er måske i virkeligheden det vigtigste - hver eneste dag leveret en helt særlig kundeservice som i bund og grund tager sit afsæt i jeres personlighed. Ord som venlig, rummelig, hyggelig og lun er ord, der passer godt på jeres familie. Vrøgum Brugs, som vi jo ynder at kalde jeres butik, har levet en omtumlet tilværelse, men I har vist at det ikke udelukkende handler om økonomiske ressourcer, men i høj grad også om menneskelige ressourcer. Tillykke med en flot indsats til jer alle og tillykke med kvartalsbuketten".
Generalforsamling 2012
Onsdag den 28. marts blev der holdt ordinær generalforsamling i Oksbølby.dk på Turisthotellet. Der var 4 bestyrelsesmedlemmer på valg og de blev alle genvalgt. Det var Jesper Steensbeck, Thomas Moesgaard, Lars Ravnholt og Henrik Vej Kastrupsen
Lars Okholm takkede af som revisor og vi kan byde velkommen til Gunnar Kristensen, hvorfor Gunnar og Anne-Marie Fyhn er revisor. Som suppleanter til bestyrelsen blev valgt Michael Jørgensen og Karsten (KASØ) Sørensen.
Læs referatet fra GF her. KLIK HER
Det bliver hurtigt genialt - når du handler lokalt
Se denne fil og tænk lige over, hvor ofte de lokale erhvervsdrivende har støttet byen. Hal 2, klubhuset på Oksbøl stadion og meget mere. Det eneste vi kan gøre til gengæld er altid at hente mindst ét lokalt tilbud. Så har vi givet den lokale erhvervsdrivende chancen. KLIK HER!
TAK, TAK, TAK...
Hvor var det en fantastisk oplevelse at se så mange mennesker i hal 1 lørdag aften. Næste 900 mennesker bakkede op om arrangementet og vi i bestyrelsen er ualmindelig glade og ikke mindst trætte. Vi skylder en stor TAK til Spar 2. Uden dem var festen aldrig blevet til noget. Også en stor tak til M:U:S:T. Mange ønskede at høre meget mere fra deres side. Der skal også lyde en stor tak til Turisthotellet. De leverede virkeligt varen - varm og lækker mad til 550 mennesker på sammen tid. SÅDAN! Så skal der lyder en varm og stor TAK til alle de frivillige, der ydede en kæmpe indsat. TUSIND TAK.
Slutteligt skal vi takke Blåvandshuk Idrætscenter (Helge og Elly) for et rigtig godt samarbejde. I var meget fleksibel og meget overbærende. TUSIND TAK FOR JERES MÅDE AT VÆRE PÅ.
TURISTHOTELLET TILDELT KVARTALSBUKETTEN
Til festen den 1. oktober i hal blev Turisthotellet tildelt kvartalsbuketten. Motivatione lød:
"Ejerne af Turisthotellet satsede, da de investerede i vores gamle Turisthotel. Stedet kunne være blevet til lejligheder, men heldigvis for Oksbøl viste de initiativ og mod og i dag kan vi takke dem for, at det hotel, som har præget Oksbøl siden slutningen af 1800 tallet, stadig består. Det ikke bare består – 1. salen er nu indsat, således at vi her i Oksbøl kan tilbyde hotelværelser af meget høj kvalitet”.
MAX OG DORETHE MARBÆK TILDELT KVARTALSBUKETTEN
Foreningen Oksbølby.dk uddeler hvert kvartal en buket blomster og et gavekort på kr. 500,-. Kvartalsbuketten, der er sponsoreret af Karens blomster og Andelskassen, tildeles en person, en forening eller en virksomhed, der har ydet en bemærkelsesværdig indsat. Kvartalsbuketten (juni) tildeles Max og Dorethe Marbæk med følgende motivation:
Fredag den 17. juni i år stod Max og Dorethe bag den 22. udgave af Vrøgum løbet. Løbet blev gennemført af 1.253 løbere og det var meget passende det største antal deltagere nogensinde. I 1989 planlagde og gennemførte de løbet for første gang med ca. 180 deltagende løbere og siden har de år efter år udviklet løbet til et ualmindeligt hyggeligt motionsløb. De har sat Vrøgum på landkortet og har givet byen en ubetalelig omtale og deltagerne mange uforglemmelige oplevelser.BYFEST I OKSBØL
Skal Oksbøl igen have en byfest? Den første byfest så dagens lys i 1966 og formålet var at skaffe penge til et svømmebad. Byfesterne stoppede i 2002, da store og dyre bands havde udhulet økonomien og fordi Tordenskjolds soldater efterhånden var blevet trætte. Spørgsmålet er nu om vi igen skal have en byfest i Oksbøl? Hvornår skal den afholdes? Hvor mange dage skal den vare? Hvad skal den indeholde - ja, der er mange ting, som vi skal tage stilling til.
Foreningen Oksbølby.dk afholder borgermøde om emnet lørdag den 30. april kl. 14.00-15.00 på Turisthotellet. Vi tager en uformel snak om mulighederne og offentliggør tankerne her på hjemmesiden. Mød op helt uforpligtende til starten på noget måske stort. Turisthotellet sælger kaffe, te, vand og øl.
Vi glæder os til at se dig!
VRØGUM-SVARRE A/S TAKKER FOR FLAGNINGEN I OKSBØL
Kære Oksbøl,
På vegne af hele Vrøgum-Svarre vil jeg gerne takke alle for den fine markering i byen af vores første arbejdsdag, den har vi været rigtig glad for. Vi er også blevet godt modtaget af medarbejdere, kunder og leverandører. Vi er startet op med 25 medarbejdere og de har alle haft en travl dag. Så humøret er ganske godt her sidst på dagen…Jeg håber at du, der læser min hilsen, vil give den videre til alle interesserede i byen, evt. på oksbølby.dk
Med venlig hilsen/Kind regard/Mit freundlichen Grüßen
Frans Vindbjerg
Adm. direktør
E-mail: fvi@vrogum.dk
Tel. dir: +45 7654 1123FASTELAVN FOR BØRN
Søndag den 6. marts fra kl. 13.00 -16.00 er der fastelavnsfest for alle børn. Der er flotte præmier til børnene og der kan købes fastelavsboller, kaffe/the og sodavand for kr. 25,-. Arrangementet afholdes på Turisthotellet og vi håber, at rigtig mange børn vil deltage. Man skal bare møde op.
RÅDHUSETS FREMTID
Ca. 200 borgere var mødt op på Turisthotellet for at diskutere rådhusets fremtid. Mødet blev arrangeret af udviklingsrådet. Varde kommune var repræsenteret med borgmester og kommunaldirektør. Her kan du læse de mange forslag:
1. Olle Kolle - boliger for aktive ældre
2. Friluftsefterskole
3. Butikscenter
4. Sted for net virksomheder
5. Genetablering af Blåvandshuk Kommune...:)
6. Vandrerhjem (flygtningemuseum på det nuværende vandrerhjem)
7. Sted for dagplejemødrerne
Der blev etableret et udvalg bestående af Max Marbæk, Helge Nielsen, Thomas Harder og Henrik Slot Hansen. De arbejder nu videre med en indstilling til Varde Kommune.
NYTÅRSKUR FOR ERHVERV
Den 27. januar kl. 18.30 samledes de erhvervsdrivende til Nytårskur i Pyramiden. Foreningen byder på en let anretning og der vil være indlæg fra erhvervschefen i Varde Kommune samt partner Birte Bruun fra reklamebureauet KIRK & HOLM i Esbjerg. Det fulde program kan læses her KLIK!
LEIF ERICHSEN TILDELT KVARTALSBUKETTEN
Leif Erichsen blev den først modtager af kvartalsbuketten. Leif har ydet og yder en stor indsats i Samuelsgårdens forældrebestyrelse og ikke mindst som formand for SAMs venner. Leif er en dygtig kommunikator, han går forrest og har igennem de sidste mange år lagt rigtig mange timer til glæde og gavn for Samuelsgården. Leif er en mand, som man kan stole på. En aftale er en aftale. Også andre foreninger nyder godt af Leif, hvor han tit er at finde som kommentator i både Boldklubben og ved Vrøgumløbet.
POGHØJ SØGER FRIVILLIGE
Læs henvendelsen fra Poghøj KLIK HER!
Dansk
Deutch









